Jeg har igennem foråret arbejdet på at få en hjemmeside lagt ud på nettet - mange sider og mange emner er det blevet til. Selvom den egenlig bare var tænkt som en hyldest til Bornholm - min skønne - grønne ø - som jeg elsker så højt, for dens skønhed og vidunderlige, varierede natur. Men som en person med meget på hjertet og ikke så mange steder at få afløb, voksede siden og er blevet til én jeg faktisk er blevet "dus" med. Den er nærmest blevet en del af mig. Så den har fået en enorm betydning - både rent indholdsmæssigt, men også fordi arbejdet med den har en afstressende effekt, for når man tænker på indhold og koder, er der ikke tid til al mulig anden bekymring, om dette og hint, som ellers har det med at finde indpas på de mærkeligste tidspunkter.
Så endelig, efter utallige timers koderi, fik jeg uploaded siden og den var nu på nettet. Glæden var stor - jeg har kodet i flere år og lavet flere sider, der af uransagelige grunde aldrig er kommet på nettet.
Den skønne klosterhave i Bruxelles
Dette var lige inden en arbejdsrejse til Bruxelles - jeg har i mit job ikke adgang til en bærbar pc - så jeg var uden adgang til nettet i flere dage, hvilket jo i sig selv er hårdt, når jeg hver dag videreudvikler min side. Jeg valgte dog at betragte det som luksus,: "så sidder jeg da ikke der foran skærmen og får muse arm eller andre slige elendigheder påført", men kan bare slappe af. Det så jeg så frem til. Dog var det hårdt at være "væk" fra sit nye "barn", - selvom jeg var sammen med dejlige mennesker og omgivelserne var smukke.
Det endte selvfølgelig med, at jeg måtte fortælle en, om et billede jeg havde på min nyudgivne hjemmeside. Det måtte han endelig se. Fat i hans bærbare pc og ind på siden - oh ve - oh skræk - for det hele var totalt ulæseligt og så helt forfærdeligt ud. Han kunne dog se billedet - men for pokker hvor var det pinligt! Jeg have kun checket mine koder i internet explorer, - og han brugte Firefox!
Nu kunne jeg så gå rundt i Bruxelles i flere dage, velvidende at jeg havde en forfærdelig udseende side liggende på nettet, uden mulighed for at rettet på den. Nu var jeg ikke længeres så stolt - tværtimod - da jeg så endelig kom hjem - var der et kodearbejde at løse - og helst inden at alt for mange havde set "miskmasket" fremvist af Firefox. Nå, men jeg havde heldigvis ikke nået at fortælle ret mange om siden inden afrejsen, så det skulle nok gå. Optimisten sejrede endnu engang. Bare ind på computeren og igang igen - men hvad nu - store røde advarsels blokeringer poppede op "Gå ikke ind på denne side - Det er ét ikke sikkert websted - farligt og fyldt med virus".
Hvad i alverden var nu det?? Jeg har intet på min side der tilnærmelsesvis lignede malware - så hvad pokker er der der foregår? Nu må jeg skrive til sikkerhedstjenesterne og fortælle at min side bestemt ikke indeholder noget skadeligt. Jeg har ikke engang en cookie programmeret på siden!
En af sikkerhedstjenestene fortalte mig så - det er ikke var min side det var galt med - det var hostsitet - åh ja - det var da rart at vide. Men jeg kunne stadigvæk ikke sige til folk at de "bare lige kunne gå ind og checke min side ud".
Hosten fik da ryddet ud i sine virale netsideindehavere, og sitet blev clearet. Og jeg kunne igen komme videre - få oprettet en blog og tilknytte den til siden, med mulighed for at arbejde lidt mindre koncentreret, måske ligefrem få et par timer på stranden, nyde solen, havet og den skønne sommer. Herligt. Opretter en blog på blogger, bruger bare en template, tilretter den en smule - og så kører det bare:-)
Summer here I come....
Havet - oh så skønt - vil det lykkes mig at få en tur?"
Troede jeg - men nej, sådan skulle det altså ikke være - for nu kunne jeg pludselig ikke længere komme ind på min side - access denied - både som almindelig bruger men også til kontrolpanelet.... Ah nej, jeg orker bare ikke mere. Men det duer ikke at være indehaver af en side man ikke har adgang til at rette i...
Så var det bare på den igen - sende alverdens forespørgsler ud i Google-space, i håb om at en eller anden stakkel på et tidspunkt havde haft samme problem, forspørge i forskellige foraer - hvor der er flinke mennesker der har mange forskellige opskrifter på, hvad der måske kunne løse mit problem - og efter adskellige forsøg mere eller mindre vellykkede og efter flere dages uforløst sag, valgte jeg at opgive.
Silke der glæder sig til at jeg snart er færdig med alt computerarbejdet
Nu har jeg fundet mig en ny host - skal lægge alle sidene og alle billederne op igen - og nu skal jeg nok afholde mig fra at sige "nu kan det ikke bli' værre" - for nu ved jeg at det kan det altid...
Go' nat og sov godt:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar